Hvad skal jeg fokusere på, hvis jeg vil fortælle andre om mine problemer og tanker?

Her er en liste med ting du kan fokusere på, når du vil fortælle andre om dine problemer. Så skal dygtige fagfolk nok hjælpe dig med at få styr på, hvordan du håndterer dine tanker og bekymringer.

Ting, du kan fokusere på

  • Lad personen forstå, at det er svært for dig at tale om
  • Du behøver ikke gå i detaljer om dine seksuelle fantasier – fortæl i stedet overordnet om dine tanker. Fx ‘Jeg har nogle seksuelle tanker, jeg er bekymret for. Personerne i fantasierne er nemlig meget yngre end mig’
  • Du kan fortælle om aldersgruppen, som dine tanker er fokuseret på, fx hvis det særligt er piger i 6-10-årsalderen
  • Fortæl, hvor længe det har stået på. Du kan fortælle, hvornår du først lagde mærke til dine tanker og følelser, hvis du har overblikket over det
  • Fortæl, hvordan du har det med tankerne. Fortæl om de følelser, du forbinder med at have disse tanker, fx hvis du føler dig forvirret, skammer dig eller er ked af det
  • Du kan komme ind på, hvilke situationer du er særligt nervøs over. Fortæl eventuelt om de situationer, hvor du allermest frygter, at du kommer til at være til fare for dig selv eller andre. Det kan fx være i skolen/jobbet, eller når du er på nettet
  • Fortæl, hvordan du ellers har det. Sørg for at fortælle personen, hvis du oplever andre ting i forbindelse med dine tanker. Måske bekymrer du dig meget, har svært ved at sove eller føler dig ensom?