Er der et brev, jeg kan give til min læge eller anden fagperson?
Brevet er skrevet, som om det er til en læge eller en psykolog, men det kan også være til en anden, fx en lærer eller en præst. Det kan føles lettende at fortælle en voksen om dine bekymringer, og det er vigtigt ikke at gå med tankerne alene. Det er bedst at tale med en voksen, du stoler på. For nogle er det bedst at tale med en fagperson som en læge eller en psykolog, for andre kan det være deres forældre.
Se sitet: Er der et brev, jeg kan give til mine forældre eller en voksen?
Her kan du se en kladde til et brev til en fagperson, hvis du føler, at det er for svært at fortælle det selv.
Kære fagperson
Det her brev er til dig. Du har fået det, fordi et barn eller en ung gerne vil fortælle dig noget, som er svært at få sagt.
Måske er barnet eller den unge bekymret for, hvordan du vil reagere eller tænke. Det bedste du kan gøre er at læse dette brev i ro og mag og bagefter tage et øjebliks ro og samle dig, hvis du har brug for det.
Barnet eller den unge har fundet dette brev på hjemmesiden CTRL, som er drevet af Red Barnet. CTRL er en informationsside for unge, der er bekymrede over deres seksuelle tanker om børn.
Hos Red Barnet ved vi, at nogle unge, som oplever at have seksuelle tanker om børn, har rigtig svært ved at få det fortalt til andre. De kan være bekymrede for, om lægen eller psykologen vil forstå det. De er i tvivl om fagfolk kan hjælpe dem, om der vil blive skrevet noget i deres journal, og om lægen eller psykologen vil fortælle det videre til nogen. Den unge har brug for, at du besvarer disse spørgsmål.
Forskning viser, at det heldigvis er langt fra alle unge med seksuelle tanker om børn, der handler på dem. Den person, der har givet dig dette brev, ønsker ikke at skade børn, og han eller hun vil gerne have hjælp. Han eller hun har brug for, at du viser imødekommenhed og sympati med deres meget vanskelige situation. Den unge har brug for, at du taler med ham eller hende om problemerne. Måske den unge har brug for, at du hjælper med en henvisning til Sexologisk Klinik eller et andet behandlingssted, så den unge kan få behandling. Du kan finde en liste over, hvilke hjælpemuligheder der er på sitet: Hvor kan jeg få behandling i Danmark?
Red Barnet har megen viden om unge, der har seksuelle tanker om børn. Du kan finde mere information om det at være ung og have seksuelle tanker om børn på sitet ctrl.redbarnet.dk. Her kan du også finde oplysninger om, hvordan barnet kan få den hjælp han/hun fortjener.
Mange hilsener
CTRL/Red Barnet
Video: Hvordan kan en læge hjælpe dig?
Se også denne artikel:
Hvad skal jeg fokusere på, hvis jeg vil fortælle andre om mine problemer og tanker?
Her er en liste med ting du kan fokusere på, når du vil fortælle andre om dine problemer.
Værd at besøge
Det kan være svært at vide, hvem eller hvor man skal gå hen, men på baggrund af dine svar vil vi anbefale dig at besøge disse steder